Vitaminpiller - hvordan og hvorfor

Vitaminpiller - hvordan og hvorfor

15. okt 2018

De fleste danskere husker sikkert at vitaminpiller fra deres barndom - om de var heldige nok til at få de lækre børnevitaminpiller med smag af jordbær, eller om deres forældre havde de lidt mindre fede “voksen”-vitaminpiller, som ikke smagte nær så godt. Nogle husker måske tydeligere fiskepillerne, der bestemt ikke var en favorit for de fleste.


Vitaminpiller er en kilde til mange forskellige vitaminer. Nogle af de bedst kendte er A-vitaminer, de forskellige B-vitaminer, C- og D-vitamin.
Vitaminpiller er en kombineret pille af vitaminer og mineraler, der er gode for kroppen. Da vitaminerne ikke naturligt bliver dannet i kroppen, er man som  menneske nødsaget til at skaffe disse gennem sin kost. De forskellige vitaminer har hver deres funktion i kroppen, og fungerer på en måde som byggesten for kroppen. De fleste folk får en tilpas mængde vitaminer og mineraler gennem en varieret kost. Er dette ikke tilfældet, kan man supplere sin krop med ekstra vitaminer og mineraler ved hjælp af vitaminpiller. Der findes både vitaminpiller, der blot indeholder en enkelt type af vitaminer, men man kan også anskaffe sig det, der hedder multivitaminpiller, der derimod indeholder en hel vifte af forskellige vitaminer. Er du ikke den bedste til at sørge for at få en god og varieret kost er det derfor anbefalelsesværdigt at investere i multivitaminpiller.

Hvorfra optager man vitaminer

Vitaminer bliver, som nævnt tidligere, optaget gennem mange forskellige kilder. C-vitaminer får vi i Danmark fra for eksempel citrusfrugter eller nye kartofler. Der er også andre kilder som for eksempel blomkål eller tomater. A-vitaminer får vi oftest fra æg og kød, men de kan også skaffes fra diverse grøntsager. D-vitaminer er dem, vi får fra æg og fede fisk.

E-vitaminerne får vi som oftest fra fede mælkeprodukter og fedtstoffer. K-vitaminerne får vi fra de mørkere grøntsager som avocado og broccoli, men de kan også findes i ting som kornprodukter, kød og nogle frugter. De forskellige B-vitaminer optager vi oftest fra magert kød, men de kan også findes i mange andre kilder.

Generelt om vitaminpiller

Kroppen har et vist vitaminbehov, der skal dækkes. Den gennemsnitlige dansker får kun dækket 33 % af sit D-vitamin behov, og det kan derfor være fordelagtigt at tage vitaminpiller til at dække den resterende mængde. Et for stort indtag af vitaminpiller kan dog, ligesom alt andet i for store mængder, have en skadelig virkning. Sørg derfor altid for at følge anvisningerne på beholderen.

Vitaminpiller skal altid tages i forbindelse med et måltid - altså aldrig på tom mave. Ellers bliver de ikke optaget ordentligt, og forsvinder blot ud af kroppen igen hurtigt. Optimalt er det at tage dem løbende over dagens gang. Da dette dog ikke er muligt for de fleste grundet arbejdsdagen, anbefales det at tage dem sammen med dagens hovedmåltid - altså aftensmaden.

Da vitaminpillerne skal bruge en mængde fedtstoffer for at blive optaget ordentligt, bør man netop undgå at tage dem til morgenmaden, da det ofte er et relativt magert måltid bestående af for eksempel cornflakes eller lignende.

Opbevar altid jeres vitaminpiller et køligt og mørkt sted, hvor de ikke får fugt for at udnytte dem optimalt.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce