Tre tips til en moderne indretning

Tre tips til en moderne indretning

21. sep 2020

Følger du med tidens trends, når det gælder boligindretning? Mange danskere vil gerne have et hjem, der fremstår moderne og stilsikkert. Det kan dog være svært at holde styr på tidens tendenser, da de er omskiftelige. Derfor er det en god idé at følge en blog omhandlende inspiration og boligdesign, som har styr på de vigtigste trends lige nu.

Også ved at læse med her kan du blive inspireret af nogle af de tendenser, der er moderne i boligindretningen i nyere tid.

Eksperimenter med tapet og maling

Det er moderne at dyrke det unikke og personlige i boligindretningen. Det kan du blandt andet gøre ved at eksperimentere med tapet og maling, som afspejler din stil.

Mange vælger i dag at male en enkelt væg i rummet i en farve, mens de øvrige forbliver hvide. Den malede væg fungerer som et dekorativt element i rummet og kan for eksempel være med til at give dybde til en endevæg.

Når det kommer til tapet, er det moderne at turde at være kreativ. Vær dog tro mod din stil og den, du er. Tapetet er med til at udvise overskud i indretningen og bidrager til et afstemt helhedsindtryk. Hvis du vil gå den mere sikre vej, kan du vælge tapet med tropiske motiver såsom flamingoer og palmeblade. De er blandt de mest populære tapeter lige nu.

Bring naturen indenfor

Som led i en moderne nordisk boligindretning er det oppe i tiden at bringe naturelementer ind i hjemmet. Særligt bambus og mørke træsorter er et populært materiale i møbeldesign.

Andre naturlige elementer i hjemmet kan være tekstiler af bomuld og uld. De udstråler kvalitet og bidrager til en hjemlig atmosfære.

Marmor er også en af tidens hotteste tendenser. Ofte bliver det anvendt i form af dekorationsgenstande eller som led i møbelproduktion. For eksempel vælger mange marmor som bordplade på sofabordet eller i køkkenet. 

Miks nyt med gammelt

En anden meget populær tilgang til boligindretningen er miks af nyt og gammelt. Det kan have sammenhæng med det øgede fokus på at handle miljøbevidst.

Mange vælger at kombinere deres nyindkøbte møbler med fund fra genbrugsbutikker. Det kan være brugte møbler som kommoder og skabe med patina, gerne i en mørk træsort. Det gælder også små personlige fund som dekorative figurer, porcelæn og forskelligartede spisebordsstole.

Vigtigst i den moderne indretning er, at du er tro mod din egen stil.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce