Styr lyset i hjemmet med telefonen

Styr lyset i hjemmet med telefonen

2. maj 2018

Lysdæmper, automatisk tænd/sluk, LED-pærer der kan skifte mellem tusindvis af farver, der alt sammen kan styrer via din iPhone – Philips Hue er en helt ny og spændende måde at styre lyset i hjemmet på.


Philips’ trådløse belysningssystem ’Hue’ har været på banen i nogle år. Dog er der netop blevet lanceret en nyere og bedre 3.0 version af app’en, der gør oplevelsen og styringen af belysningen endnu nemmere og mere behageligt. Philips Hue er et produkt som enhver kan sætte til sit trådløse netværk og herefter, via din iPhone, styre belysningen i hjemmets almindelige lamper med fatning. Du behøver altså ikke at skifte dine lamper, men bare sætte Hue-pærer i dine egne lamper.


Du kan styre Philips Hue-systemet fra enhver Apple enhed, både iPhone-modellerne så som X, 8, 7, osv. eller din iPad. Systemet er selvfølgelig også kompatibelt med Android telefoner og andre tablets. Fordi app’en er meget intuitiv at bruge, kan systemet bruges af alle i husstanden – selv børnene kan nemt være med til at styre lyset i hjemmet.

Hent app’en Philips Hue i din Apple eller Google Play store, og nyd den nye, opdaterede 3.0 version.


Du behøver ikke være hjemme for at styre dine pærer

Udover at kunne styre dit Philips Hue-system fra enhver enhed, kan du også styre det uanset hvor du befinder dig. Du kan styre alt gennem app’en der er udviklet sammen med systemet, du skal blot være på 3- eller 4G-netværk. Når du styrer systemet over din iPhone væk fra dit eget trådløse WiFi, har du ikke mulighed for at programmere pærerne, men du kan tænde og slukke for dem.

Det kan være med til at holde indbrudstyve væk, hvilket især er nyttigt her i sommerperioden. Mens du er på ferie eller i sommerhus kan du fx indstille pærerne på en skarp, blå nuance, tænde for dem om aftenen og sætte den på ’fjernsynslys’, så det ligner at der er et tændt tv i hjemmet.


Altid den rigtige belysning

Der findes tre typer lyskilder i forskellige former, størrelser og modeller i Hue, sådan at du altid kan finde den rigtige belysning til den rette situation. ’Hue White’ lyser almindeligt varmhvidt, ligesom normale lyskilder. Derudover findes der to mere udviklede typer ’Hue White Ambiance’, som kan lyse alle hvide nuancer – lige fra varmt og hyggeligt til koldt arbejdslys – og ’Hue White Color Ambiance’, som udover at kunne lyse i alle hvide nuancer, også kan lyse i ca. 16 mio. farver. De er alle med til at bidrage til at gøre dit hjem mere intelligent, mere bekvemt og mere energieffektivt, og så fungerer de forskellige lyskilder til alt, lige fra hverdag til fest.

Du kan med det smarte system også konfigurere lyset, sådan at du lettere kan falde i søvn om aftenen og vågne friskt og udhvilet om morgenen. Du kan skabe dine egne personlige søvnrutiner, ved automatisk at dæmpe lyset om aftenen, eller lade det vække dig nænsomt om morgenen.


Synkroniser din belysning med spil, film og musik

Med systemet allerede koblet op på din iPhone kan du dykke ned i din yndlingsfilm, synkronisere din belysning til enhver sang eller skab spileffekter i hele din stue eller på dit barns værelse. Du skal blot, via app’en, opsætte dit underholdningsområde, og så kan du nemt skabe mindeværdige film-, lytte-, eller spiloplevelser.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce