Pift boligen op med hylder og køkkengreb af læder

Pift boligen op med hylder og køkkengreb af læder

30. maj 2019

Den skandinaviske indretning er mere populær end nogensinde, og det er ikke uden grund. Den minimalistiske stil er tidløs og klassisk, og det har også betydet, at stilen er ekspanderet udenfor Skandinaviens grænser og mod resten af Europa. Løbende opstår nye og spændende trends i den skandinaviske boligstil, og her får du indsigt i et par af dem.


Hylder med læderrem trender i skandinaviske hjem

En boligtrend, der i øjeblikket hitter i den skandinaviske indretning, er de minimalistiske væghylder med læderstropper. Den enkle og moderne hylde med læderrem er tidløs og passer godt ind i alle hjem. En hylde med læderrem kan anvendes i stort set alle rum og kan således både hænges i køkkenet til kogebøger og grydeskeer, på badeværelset til håndklæder og parfumer eller i dagligstuen til fyrfadslys og andre nipsgenstande.

Hylderne er praktiske, idet de ikke tager gulvplads i den lille studiebolig, og pyntegenstandene i hjemmet bliver hævet fra jorden, således de små hoveder ikke kan nå dem fra gulvhøjde. Træhylderne med læderremme er eksklusive, og kernelæderet bliver med sin gode kvalitet blot pænere at se på gennem årene, i takt med læderet patineres.

Har du en ide om, at hylder med læderrem vil pynte i din bolig, så tilbyder byRavn hylder af forskellige træsorter samt hele fire forskellige farver stropper til montering af hylderne: Cognac, natur, sort og mørkebrun.

I tilfælde af du allerede har en hylde derhjemme, du ønsker at benytte til formålet, kan læderremmene anskaffes uden hylde. Hylderne er typisk lette at montere. Indledningsvist skal det besluttes, hvor stor afstanden skal være mellem stropperne, og ellers er det blot at bore hullerne og montere stropperne på hylden.


Lækre køkkengreb af kvalitetslæder får hjemmets vigtigste rum til at shine igen

Det er ikke altid en nødvendighed med en omfattende renovering af det gamle køkken. Med en spand maling og nye greb til køkkenlågerne kan der med lethed pustes nyt liv i det kedelige køkken igen. Læder er et af de elementer, der skaber spil i køkkenet, især når patinaen opstår og udvikler sig med tiden.

Med nye skuffe- og skabsgreb får køkkenet et moderne udtryk, og det kommer til at virke nyt og anderledes, hvilket er en fordel taget i betragtning af prisen for et traditionelt, nyt køkken.

Greb til køkkenlåger- og skabe bliver dagligt åbnet og lukket mange gange, og derfor er det vigtigt, at kvaliteten af læderet er i orden. Derfor er rådet herfra; gå på jagt efter køkkengreb af kvalitetslæder, som er modstandsdygtige overfor slid og brugsspor.

Udover fordelen i det smukke og æstetiske design som køkkengrebene har, så er endnu en fordel de bløde og afrundede kanter på skabsgrebene. Rigtig mange har en tendens til at rende ind i sine køkkengreb eller sidde fast med tøjet i grebene. Dette kan både give skrammer og ødelægge dine yndlingsklæder. Især hvis man er en del af en børnefamilie, er det en kæmpe fordel med børnevenlige køkkenhåndtag af læder. Det betyder nemlig, at familiens mindste kan være til stede under madlavningen uden bekymringer for nogen tilskadekomne.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce