Kombiner skandinavisk stil med rå møbler

Kombiner skandinavisk stil med rå møbler

21. nov 2018

Den skandinaviske, enkle og ikke mindst stilrene indretningsstil er en stor del af moden inden for boliger og indretning. Vi danskere har taget boligmagasinernes glansløse billeder og boligreportager til os. De er gået rent ind hos mange af os, men nogle gange kan man også have brug for at bryde med det rene og enkle udtryk. Noget som kan bryde de hvide vægge og måske endda også gulve. Men hvad kan det være, som både kan bryde den enkle stil og samtidig bringe noget nyt liv og ikke mindst personlighed ind i boligen? Et godt bud på nogle møbler, som vil kunne bringe et mere råt element helt ind i dagligstuen, er kabeltromle møbler. Møbler, som er lavet af gamle kabeltromler og andet genbrugstræ, har en rigtig flot patina over sig og kan bringe noget nyt og levende ind i hvert hjem, som har indrettet sig meget skandinavisk. Udover  at bordene og hylderne er fremstillet af de rå kabeltromler, så bringer de også en form for hygge og natur ind i boligen. De kan bidrage med varme og tekstur til en ellers stilren og meget hvid bolig, som kan have tendens til at blive en smule upersonlig, hvis ikke man sørger for at implementere elementer med en historie eller noget mere kant, end det man ellers finder i de store møbelkæder. Der kan opstå en rigtig fin sammenhæng mellem det rå, gamle og brugte sammen med det nye og topmoderne, som er i boligmagasinerne lige nu.


Personlighed i et lille hjem  

Hvis man bor i et lille hjem eller i en lille lejlighed, kan det sommetider være svært og udfordrende at skabe plads til personlighed i indretningen. Man kan tit ende med at købe hvide møbler, fordi de ikke syner store, og dermed kan man skabe mere plads i et lille trængt hjem. Men det er ikke altid den løsning, man bliver gladest for på længere sigt. Personlighed og kant i et hjem er nemlig rigtig vigtigt for mange af os, for at vi føler os hjemme og godt tilpas. Det er derfor ikke kun i boliger med meget plads, man kan bruge rå møbler i sin indretning. Det kan være en rigtig god ide i mindre hjem at gå på jagt efter møbler i varme trætoner, som skaber varme og hygge i det lille hjem. Selvom man ikke har ret meget plads at gøre med, vil man måske alligevel kunne opdage, hvor anderledes et udtryk man kan skabe bare med ét råt møbel som for eksempel et spisebord i genbrugstræ eller et sofabord af kabeltromler.

Rå møbler med kant og tydelige brugstegn kan altså skabe kant til den fremtrædende skandinaviske stil, som mange af os danske gerne vil have i vores bolig. Uanset om man bor i sit eget hus eller i en mindre leje lejlighed, kan rå møbler såsom kabeltromler skabe personlighed og et unikt hjem fyldt med hygge og varme i en kombination med det stilrene look.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce