Inspiration til en unik entré

Inspiration til en unik entré

7. feb 2019
Entreen er ofte det sted i huset, hvor man sparer på indretningen. Den bruges jo kun til opbevaring af overtøj og sko. Det er derfor ikke et sted, hvor man selv opholder sig. Derfor kan entéen være et svært rum at indrette, så rummet har den samme stemning som resten af huset. Samtidig er entréen dog et vigtigt rum. Det er her, hvor man byder gæster velkommen. Derfor er det også husets første indtryk. Derfor er det vigtigt med den rette indretning her - især hvis man overvejer at sælge ens hjem. Med denne artikel kommer der ideer og inspiration til, hvordan man laver en hyggelig og unik indretning af entre - og dermed give et bedre førstehåndsindtryk. 

Fejlen som de fleste laver

De fleste, kedelige entréer er altid fyldt med sko, og ikke mindst det skidt, som skoene bringer ind i hjemmet. Samtidig flyder det med frakker og jakker, og måske også lige den ildelugtende hundemad. Dette er ikke et syn, som man som gæst eller husejer har lyst til at møde. Det er rodet og demotiverende. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at entréen primært er et funktionelt rum, selvom dette fremmer rodet, kaos og ødelægger æstetikken. Af denne årsag er det vigtigt med en masse god og funktionel opbevaring.

Væk med skoene 

Her kan et godt udgangspunkt være en skohylde til de sko, som familien ofte bruger. En skohylde har ofte to til tre hylder, som pænt kan opbevare de sko, som familien bruger i hverdagen. Dette betyder, at man ikke længere blot træder ud af sine sko for, at de kan flyde rundt i hele rummet. I stedet bliver de altså pænt stillet på plads på en flot hylde. Fordi en familie ofte ejer flere sko end der kan være på en skohylde, kan det være et godt råd at skaffe et entréskab. Med et entréskab kommer et flot og æstetisk udtryk, og familiens rod kan forsvinde ind i et skab. 

Find en unik knagerække

En knagerække er en god og hurtig måde at få styr på familiens overtøj. Samtidig er det muligt for knagerækker at være stilet og elegante i udtrykket. Et unikt udtryk i knagerækken kan for eksempel være en væg med en masse ophængskroge. Med en masse små kroge på væggen bliver knagerækken pludselig en kunstinstallation. Dette kan være en fordel, hvis man har børn, da man også kan have en masse knagerækker i børnehøjde. Dermed bliver børnenes mange jakker også hængt på plads. Det kan også være værd at overveje en knagerække med hattehylde, ikke blot til ens store samling af hatte, men også som en hylde til nøgler, cykellygter og andet rod der ellers flyder i entréen. 

Det moderne udtryk

I de fleste boligmagasiner ser man i dag stumtjenere og garderobestativer. Disse kommer både i moderne, stilrene designs, men også med et mere retro udtryk. Et garderobestativ giver en masse plads til jakker, frakker og andet overtøj. Dermed behøver man ikke gemme alt overtøjet væk. Dette kan være en fordel, da man med det danske vejr ofte altid har brug for både regnjakke, overgangsjakke og vinterfrakken. 

Få hyggen ind

Fordi entréen er husets førstehåndsindtryk, handler det ikke blot om at få rodet væk, men også om at skabe hygge i rummet. Dette kan for eksempel ske med en hyggelig bænk. Ikke blot skaber en bænk et flot og hyggeligt udtryk, så har den også funktionen i at både børn og voksne kan sætte sig ned, mens de tager sko af og på. Hygge skabes også med spejle - som også hjælper på at gøre en lille entré meget større. Ofte kan gæster føle sig klemt, når de går ind i entré. Dette kan undgås ved brug af god og fornuftig opbevaring af rod, men også af store spejle. Et sidste tip kan være at pynte entréen med hyggelige, personlige genstande, som billeder af familien, en vase med blomster eller en enkel lysestage.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce