Hvad er en bolig uden bredbånd?

Hvad er en bolig uden bredbånd?

4. nov 2018

Kravene til, hvad der er standardudrustning i et moderne hjem ændrer sig gennem tiden. Engang blev det regnet som luksus, hvis man havde et køleskab. Siden var det fjernsynet, der gjorde sit indtog. Og i dag kan man vist roligt sige, at et hjem uden bredbånd installeret kun er et halvt hjem.


Faktisk i en sådan grad, at huse, der mangler hurtigt internet, i mange tilfælde bliver handlet til lavere priser end huse, der har bredbånd eller tilsvarende installeret. I den sammenhæng er investeringen i at sikre hurtigt internet i hjemmet ganske ringe i forhold til omkostningen ved at lade være.


Men hvad menes der egentlig, når der tales om bredbånd og hurtigt internet? Der findes forskellige løsninger, som hver især kan være det bedste valg. Det afhænger af, hvad ens behov er og ikke mindst, hvor man bor.


Den optimale og fremtidssikrede løsning er fibernet består af en masse meget tynde lyslederkabler, der hver især kan transportere data med lysets hastighed. Mange steder i de større byer - men også i flere og flere yderområder - bliver der i disse år gravet fibernet ned.  Det giver lynhurtige internetforbindelser, hvor man kan få download op til 1000 Mbit og tilsvarende upload hastigheder. Man kan naturligvis også vælge løsninger med mindre upload og download, hvilket vil afspejle sig i prisen på bredbånds-løsningen.


Det mest kendte alternativ er en ADSL-forbindelse, som kan yde op mod 50 Mbit i download under perfekte forhold, hvilket er fint i forhold til det, de fleste hjem har brug for. Desværre er forholdene langt fra altid perfekte. En typisk hindring er, at de kobberledninger (telefonledninger), der skal anvendes er gamle og slidte, og derfor kun kan levere mellem 10 og 20 Mbit, og så ligger vi i underkanten af det nødvendige, hvis der både skal lyttes musik, streames tv og spilles online.


En mere og mere udbredt løsning er mobilt bredbånd, der fungerer ved at man sætter et sim-kort i en router og således benytter 4G-netværket. Det er i princippet det samme, der sker, når du bruger din telefon til at gå på nettet. Her kan man opnå download hastigheder helt op mod 100 Mbit, men det afhænger meget af, hvor langt man er fra den nærmeste mobilmast.


Uanset hvilken løsning man vælger, skal man sikre sig, at man får bredbånd til en pris, man er tilfreds med. Og det kan altså være lidt af en jungle at orientere sig i alle de forskellige muligheder. Et god idé er først og fremmest af kortlægge, hvor hurtig en internetforbindelse, man har brug for: er du alene og sender kun nogle få mails og lytter til lidt internetradio, kan du fint nøjes med 5-10 Mbit i download. Men er I en familie på fem, der alle har tablets og telefoner, der skal være på Wi-Fi, streamer tv i flere rum og har en teenager, der spiller Counterstrike, så kræver det betydeligt mere - som regel skal I op omkring 50 Mbit, for at undgå problemer.


Derudover er det ikke altid den billigste løsning, der i længden viser sig at være billigst. Nogle udbydere tilbyder nemlig musiktjenester a la Spotify eller muligheden for at streame TV fra HBO Nordic eller lignende. Så skal man faktisk regne den udgift, man sparer ved ikke selv at skulle betale disse abonnementer, med i prisen. Derfor skal man se sig godt for, kortlægge sine behov og ønsker og først derefter vælge.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce