Hjælp dit barn når de kæmper med lektierne

Hjælp dit barn når de kæmper med lektierne

30. jul 2018

De sidste mange år har uddannelsessystemet været i en rivende udvikling. Man begynder med alle emnerne tidligere end man gjorde for tyve eller bare ti år siden. Det gør sig gældende med alt fra fremmedsprog til andengradsligninger.

Det har betydet et enormt effektivt system, men det er også et system, hvor nogle falder bagud. Man kan være enormt god til matematik, men hvis man som 4. klasses elev ikke føler, at man kan følge med i det nye fag, engelsk, så kan det hurtigt dræne al motivation.

Som forælder kan det føles ganske naturligt at gribe ind, og det bør man også gøre. Så længe barnet går i 4. klasse, kan det endda lade sig gøre at hjælpe dem med deres lektier. Der kommer imidlertid et punkt i barnets skolegang, hvor den undervisning man selv fik i sin tid ikke længere er fyldestgørende.

For mange forældre kommer dette punkt tidligere end de regner med, og det kan være frustrerende at se sit barn kæmpe med lektier, som man ikke engang selv forstår.


Online lektiehjælp

Da dette er et problem for mange forældre og børn, er det, som så mange andre ting, blevet løst ved hjælp af internettet. Det er bogstavelig talt muligt at få online lektiehjælp. Eleven kan blive sat i forbindelse med en voksen eller ældre elev, der vi tekst eller en videosamtale kan hjælpe dem med lektierne.

Dette er på mange måder et klasselokale med kun en elev. Til forskel fra den gængse danske klasse, der ofte indeholder op mod tredive elever, er der her rig mulighed for at arbejde med den enkelte, og for at sørge for, at den ene elev virkelig har forstået de nødvendige grundprincipper. På den måde sikrer man sig, at eleven ikke bare kan løse opgaven, når lektiehjælpen er i frisk erindring og deres tutor sidder lige foran dem. De kan gå ud og løse en lignende opgave til enhver tid.

Forståelse bør i virkeligheden være grundstenen for enhver slags læring. Mærkeligt nok er det noget af det første, der bliver børstet til side, når undervisningen skal være effektiv og tilgodese mange elever. Al undervisning bygger ovenpå det foregående, så hvis man ikke har en forståelse for den undervisning, der er gået forud, er det svært nogensinde at lære noget nyt.

Det kan online lektiehjælp hjælpe med. Der tager lektiehjælpen den tid det tager, og det er fuldstændig acceptabelt at bruge en halv time med det basale, stof som ikke engang er i lektierne, for til sidst at kunne løse opgaverne sikkert og med forståelse.


Læring for alle aldre

Online lektiehjælp er tilgængeligt for elever i alle aldre. Det er ikke mere pinligt at komme og spørge om hjælp fordi man nu går på gymnasiet eller på universitet. Tværtimod er der afgørende med den fart, der bliver lagt for døren på de undervisningstrin, at man forstår al den undervisning, man får.

Nogle gange, hvad end man går i 4.klasse eller på universitet, skal man bare have en smule hjælp.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce