Gode råd til dig, som skal flytte hjemmefra

Gode råd til dig, som skal flytte hjemmefra

20. jan 2020
Der kommer et tidspunkt for de fleste mennesker, hvor de endelig skal flytte hjemmefra og finde deres eget sted at bo. Det kan være, at der er studiestart i en ny by langt væk fra det kendte hus i provinsen, eller det kan være, at man har fundet kærligheden, og man gerne vil flytte sammen i et fælles hjem. Uanset grunden til, at man gerne vil flytte hjemmefra, så er det et stort arbejde, som kræver kræfter både fysisk og med den bil, som skal transportere alle de nye ting til hjemmet. Derfor får du i denne artikel gode råd til, hvordan du kommer godt videre fra barndomshjemmet og i dit nye hjem. Inden du begynder på processen, så er det dog en god ide at få et syn af bil, så du er sikker på, at din bil er i god stand, inden du skal flytte større ting med en trailer spændt bagefter. 

Pak så småt som muligt
Når du skal flytte hjemmefra, så skal der pakkes mange forskellige typer af ting, og det er derfor vigtigt, at du lever efter den gyldne regel “Pak så småt som muligt”. Dette betyder for eksempel, at du kan fylde dine kufferter og tasker med tøj, så dette ikke skal pakkes ned i papkasser. Dette vil komme til at fylde mere i bilen eller på traileren, og det er derfor en god ide at mindske mængden af ekstra materiale, som skal flyttes fra A til B. Derudover kan du for eksempel pakke dine puder og dine dyner i et enkelt dynebetræk. På denne måde kan du lave en beskyttende indpakning og dine puder og dyner, så de ikke bliver beskidte på turen uden at bruge flere plastikposer end højest nødvendigt. 

Læg de tungeste ting nederst i traileren
Når du skal flytte, så har du måske flere tunge kasser, som er fyldt med tallerkener og glas, som du har akkumuleret ved fødselsdage og juleaftener. Det kan også være, at du har flere kasser fyldt med bøger eller maskiner, som alle skal med til det nye hjem, og dette kategoriseret altså som meget tunge genstande, når det kommer til at pakke din trailer. Derudover har du måske lettere kasser, hvor du kun har dine højtelskede bamser fra barndommen eller måske en kasse, hvor du har gemt alle dine garnnøgler. Dette er kategoriseret som de lette kasser. Når du pakker, så er den bedste strategi at pakke de tungeste ting i bunden af traileren eller bilen. Dette gør, at dine lettere ting ikke vil blive kvast undervejs, og du ender på denne måde ikke ud med ødelagte ting.

Giv dine kasser numre - find et system
Når du skal flytte hjemmefra så vil du hurtigt opdage, at du har flere ting, end du måske havde regnet med. Der er mange forskellige kasser med vidt forskellige kategorier af indhold, og derfor er det en god ide, at du inden pakningen af bilen eller traileren finder et system, som gør, at du ikke skal bruge mange kræfter på at finde tallerkenerne, når du når frem til dit nye hjem. Du kan for eksempel benytte et nummersystem, hvor du så har en liste ved siden af, hvor du har skrevet indholdet ned. På denne måde skal du heller ikke bruge tid, når du skal pakke alt ud igen på at finde ud af, hvilke rum de forskellige kasser har hjemme i. Dette system kan også hurtigt blive effektivt, hvis du har nogen til at hjælpe dig med at flytte. På denne måde kan dine hjælpere også finde ud af systemet. 

Pas på din krop
Det er altid spændende, når man skal flytte til et nyt hjem. Det er en process, som gerne må gå stærkt, så man kan nyde de nye omgivelser, men dette er måske ikke det bedste for dig og din krop. Husk at trække vejret, når du flytter hjemmefra. På denne måde kan du tage dig tiden til at løfte kasser og møbler på den rigtige måde, så du ikke skader din krop, som mange gør, når de skal flytte for første gang, da de løfter for meget med ryggen. Dette kan sagtens ende i en midlertidig skade eller værre, og derfor er det vigtigt, at du tager dig tiden til at tage dig af dig selv og dem, som eventuelt hjælper dig med at flytte. Tager du imod dette råd kan du redde din ryg og dine knæ for mange smerter og ømme dage i sengen, og dette er som regel det sidste, som man har lyst til, efter man er flyttet til et nyt og spændende sted. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce