Fordele ved pillefyr

Fordele ved pillefyr

1. maj 2019

Når der skal varme i stuerne, og vintermånederne er kolde og mørke, kan løsningen for mange husstande være et pillefyr. Et pillefyr, også kendt som et træpillefyr, kan opvarme huset og det varme vand ved at brænde træpiller. Selv store familiehuse kan opvarmes med et pillefyr, fremfor de mere miljøskadelige alternativer, som olie- eller gasfyr. Pillefyr kan købes til relativt billige penge, men der findes også de dyrere løsninger. Selvom et pillefyr kontinuerligt skal påfyldes, er der stadig masser af fordele ved pillefyr og dermed god grund til at investere i et. 


Spar op til 70% på varmeregningen

Man forvente en besparelse på cirka 60% af varmeudgifterne ved at anvende et træpillefyr frem for opvarmning med et oliefyr. Anvendes der på nuværende tidspunkt el, kan besparelse nå helt op på omkring de 70%, og der er derfor rigtig god grund til at købe et pillefyr. Investeringen er oftest tjent ind i løbet af 2-4 år afhængig af, hvilken varmekilde der blev anvendt tidligere, samt hvor stort husstandens varmeforbrug er. Samtidig er prisen på træpiller både mere stabil, men ofte også billigere end prisen på olie. Da træpillerne er CO2-neutrale, skal der heller ikke betales CO2-afgift for brændslet til fyret. 


Et miljøvenligt alternativ

De træpiller, som skal bruges til at holde fyret i gang, er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld, og der er derfor tale om et letbrændbart materiale. Det betyder i praksis, at træpillerne næsten bliver afbrændt 100 %, og dermed næsten ikke forurener. Da der er tale om en såkaldt pyrolytisk forbrænding, vil de gasser, der opstår under selve forbrændingen også blive brændt af, og derfor være mere miljøvenlige end de gasser, der opstår ved anvendelse af et oliefyr. Da pillefyret skal tilsluttes strøm, er det ikke 100 % CO2-neutralt, men selve træpillerne er CO2-neutrale, og et træpillefyr er derfor en rigtig god løsning, som skåner miljøet.


Få økonomisk tilskud fra staten

Til pillefyr kan man søge om et økonomisk tilskud i form af et energitilskud, hvilket giver endnu en besparelse i forhold til olie- og gasfyr.  Man skal selv stå for at søge tilskuddet, da det kun er i visse tilfælde, staten yder det. Ofte kan man spørge sælgeren af pillefyret om hjælp til ansøgningen.


IT-drevne pillefyr

I dag kan et nyt fuldautomatisk pillefyr producere den samme gode varmekomfort, som et olie- eller gasfyr kan. Samtidig kan fyret indstilles til at starte og slukke på bestemte tidspunkter af dagen med den smarte og automatiske start- og sluk-funktion. Det betyder rent økonomisk, at man kan spare penge ved at slukke fyret om morgenen og sætte det igang igen om eftermiddagen, så det ikke står og holder huset varmt, imens man er på arbejde og derved forbrænder unødigt. Nogle pillefyr kan desuden styres over nettet således, at man kan overvåge og styre det digitalt. Hvis det er producenten, der overvåger fyret, kan man også få besked, hvis der er store udsving i driften af fyret.


Dét skal man være opmærksom på, inden man køber et pillefyr

Hvis man overvejer at købe et pillefyr, skal man huske at få tjekket, om husets skorsten er egnet til installation af pillefyr. Desuden skal man være opmærksom på, hvilken energiklasse pillefyret tilhører. Jo bedre energiklasse, desto mere miljøvenligt er pillefyret. Til slut skal man sikre sig, at man har pladsen til pillefyret, da fyret i sig selv er større end et oliefyr, og samtidig skal man kunne opbevare træpillerne tørt.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce