3 ting du skal overveje, når du investerer i vinduer

3 ting du skal overveje, når du investerer i vinduer

3. apr 2018

Materialer, vinduestyper og design er tre af de mest centrale overvejelser, man skal gøre sig, når man skal have skiftet de gamle vinduer ud med nye.


Før eller siden kommer der er tidspunkt i et hvert hus levetid, hvor det skal have skiftet vinduerne. Vinduerne i et hus er ikke noget, der skal skiftes ofte, men når de skal, kan det godt være lidt af en udfordring. Da det ikke er noget, der skal gøres særligt ofte, er det de færreste der har en stor viden om, hvordan man bære sig ad, når vinduerne skal skiftes. Denne korte guide artikel vil hjælpe med at huske på tre af de ting, man skal overveje, når man er klar til at få skiftet sine vinduer. Dertil skal man også lægge, at det kan være lidt af en dyr affære. Heldigvis findes der mange gode og billige vinduer på markedet.


Vælg det rigtige materiale til dine vinduer

Den første ting, vi skal kigge nærmere på, er de forskellige typer af materialer, man kan vælge i mellem, når man skal have nye vinduer. Det første materiale, vi tager fat på, er træ. En af de klare fordele ved en træramme, er udseendet. De er utrolig flotte, og har et meget originalt udtryk. Det passer især godt til ældre bygninger med bondehusvinduer. Trævinduer kræver dog vedligeholdelse i form at beskyttende maling og træbehandling.

Derudover kan man få vinduer i træ/alu eller i plast. De to typer har nogle klare fordele. Med kombinationen af træ og aluminium får man et vindue, som kun kræver halvt så meget vedligeholdelse som et vindue udelukkende af træ. Vinduet med kombinationen af træ og aluminium er nemlig fordelt med aluminium på ydersiden og træ på indersiden. Derfor skal man ikke tænke på, hvordan sol, vind og vejr påvirker træet på ydersiden. Indersiden skal man stadig male.

Med et vindue lavet af plast skal man slet ikke vedligeholde. Plasten kræver ingen beskyttelse og er meget nem at rengøre. De er måske ikke så charmerende som et dannebrogsvindue af træ, men de er meget praktiske.


Flere forskellige typer og designs af vinduer

Nu skal vi tale lidt om, hvordan man åbner vinduer. Her findes der tre typer. De sidehængte vinduer. Det er her de klassiske dannebrogsvinduer hører til. Så er der topstyrede vinduer. Det er vinduer, som åbner op ved hjælp af et skinnesystem. Til sidst er der fastkarmsvinduer, som slet ikke kan åbnes. Der er forskellige fordele, men det handler mere end noget andet om, hvad man er til. Det leder os fint over i snakken om designs. Forskellige hustyper kalder på forskellige vinduer. Har man fx en gammel muremestervilla, er de dannebrogsvinduerne er klassiker. Har man i stedet for et lille hus på landet, kan det være man skal overveje de fine bondehusvinduer. Har men til gengæld et stort hus, der kræver en masse lys fra store vinduer, kan man overveje at vælge palævinduer. Her får man et vindue med seks til otte små ruder i, der giver en masse naturligt lys indenfor.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce