hvordan ser fremtiden ud? (slidgigt) {{forumTopicSubject}}
Det startede den 06.06.08 hvor jeg så uheldig blev indblandet i en bilulykke, hvor min kæreste kørte bilen, jeg brækkede hoften et par steder, fik trykket nogle ribben og fik smadret et par tænder, som nu er ved at rådne, efter det slag de fik den gang, så de skal snart pilles ud, og have sat et par nye i.
i 08, fik jeg sat en skinde ind i hoften med 7 skruer, men lægen der opererede mig var vidst ikke den skarpeste kniv i skuffen, han havde nemlig sat 2 af skruerne så tæt på hofte kuglen (ved ikke hvad den ellers hedder) så jeg ikke kunne bevæge hoften, så jeg fik skæv ryg af at gå sådan helt skævt, da jeg jo ikke kunne bevæge venstre hofte.
fra 08 til feb 2010 gik jeg sådan, lægerne kunne ikke se en anden udvej end at give mig en hofte protese, og da fandt de også ud af at min hofte skål og hofte kuglen var helt nedslidt.
Nå men så troede jeg jo alt var godt, når jeg nu fik en hofte protese, men nææh nej.
Så fik jeg problemer med ryggen, som lige pludselig fra den en time til den anden blev rettet helt op igen, jeg fik så voldsomme smerter i ryggen, og fik lavet en MR-scanning af ryggen, som jeg i dag fik svar på.
Har fået diskusprolaps 2 steder i ryggen + slidgigt og min hofte har fået en irriteret slimhinde.
Hvordan vil min fremtid se ud? jeg har prøvet at arbejde, men det kunne jeg slet ikke, har prøvet at tage en uddannelse som social og sundheds hjælper, men kunne ikke holde til at sidde så længe af gangen, og nu er jeg i gang med at prøve en 10 klasse på vuc, men det går heller ikke for godt, har også prøvet at kun arbejde 4-5 timer i ugen, men det lykkes heller ikke.
Kan det virkelig passe, at man som 20 årig allerede skal tænke førtidspension??
Synes det hele ser pænt sort ud, for tiden.
Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, ville vel bare ud med det.
jun 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Boliger: 1 Emner: 10 Svar: 115
Det er bare helt iorden.
Det er bare så træls og hold fast det gør ondt at have en diskusprolaps i ryggen, også samtidig have voldsomme smerter i hoften, jeg føler mig virkelig som en gammel dame på 80!
Håber godt nok også at man kan finde en løsning, ville ellers så gerne have uddannelsen som social rådgiver, for jeg vil helt vildt gerne hjælpe unge og voksne med familie eller misbrugs problemer.
Men som det ser ud lige nu, vil jeg aldrig kunne holde til den 5 1/2 årig uddannelse.
jun 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Boliger: 1 Emner: 10 Svar: 115
Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 10 Følgere: 10 Boliger: 1 Emner: 84 Svar: 950
Men som Kim siger, så prøv at gå ind på Borger.dk, det er nok nemmere at læse om det, da hele den tur med arbejdsprøvning, osv er ret omfattende. Og så kommer man ikke til at sige noget forkert.
jun 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Boliger: 1 Emner: 10 Svar: 115
Jeg tænker bare, nu hvor jeg selv har været i gang med at prøve ja alt!
Har jo prøvet, arbejde hvor jeg kun skulle sidde ned, arbejde hvor jeg skulle gå og stå, prøvet 37 timer i ugen, prøvet 4-5 timer i ugen, skole hvor jeg aftalte med læreren at jeg gik og lagde mig på en sofa de havde når jeg havde brug for det, prøvet at lave alt skole arbejde hjemme, og nu prøver jeg 10 klasse på vuc skanderborg hvor jeg også må lægge mig når jeg har brug for det, men det fungerer bare heller ikke.
Skal jeg så igennem alt det en gang til, for at kommunen så kan finde ud af, at det ikke fungerer?
Så har jeg snart heller lyst til at lægge mig i graven, det er ikke sjovt at skulle gå med alle de smerter, også skulle igennem al den arbejdsprøvning igen.
okt 2010
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 24
jun 2008
Følger: 1 Emner: 6 Svar: 473
Jeg skal erkende at jeg ikke kan sætte mig ind på dit sted med de sygdomme du angiver at have, men jeg vil alligevel opsætte et par ting, som jeg mener må være basalt at få styr på for at opnå flere glæder i livet, end dem du sikkert allerede har opnået.
- Start med nogle samtaler hos en psykoterapeut, eller psykolog. Når man har været ramt af så mange smertefulde og negative oplevelser som du har, i din unge alder, er der ingen tvivl om at det må sætte kraftige spor i din sjæl og tilværelse. Få styr på din "rygsæk" - og få talt med en psykolog om, hvordan du måske kan beholde de positive briller på og alligevel opnå enorme glæder ved dit liv.
- Få lavet en plan, for nogle behandlinger på dine problemer - helst i samarbejde med din egen læge. Få lavet nogle tider hos en fysioterapeut, massør og/eller andre behandlere, der kan formindske dine smerter i hverdagene.
- De ovenstående punkter er naturligvis ikke gratis, og der er ingen tvivl om at de skal finansieres på én eller anden måde. Forsøg at få lagt en plan for, hvad du har behov for, og hvordan det offentlige (kommunen eller andre) kan hjælpe dig økonomisk mest OG bedst muligt! Snak med familien og venner om, hvad de kan gøre for at lette eller forsøde din hverdag, eller for den sags skyld stå dig ved siden, når du har allermest brug for det. Det er nemmere for en familie at hjælpe, hvis man er blevet "klædt på" til pårørendes problemer.
- Tænk meget over, hvordan du former og gør din egen hverdag nemmest og bedst muligt. Beliggenhed og type af bolig, indretning, maden du spiser dagligt og ikke mindst, hvad du som minimum har behov for af f.eks. social kontakt i det daglige. Find ud af, hvordan du kan få udfyldt alle disse behov, på bedste vis med de midler du nu engang har tilrådighed.
Som jeg plejer at sige til folk omkring mig - Tænk positivt! Se lyst på de ting der er glædelige ved din hverdag og husk så, at sæt stor pris på dem!
jun 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Boliger: 1 Emner: 10 Svar: 115
Jeg står pænt meget alene i det her, eller jeg har min kæreste og han nærmeste familie, min egen familie snakker jeg ikke med.
Min læge er med 100% hele vejen, sygehuset og kommunen også.
fysioterapi skal jeg i gang med nu her igen for 4 gang i løbet af de 2 år, men min slidgigt vil de jo aldrig kunne få væk, og min hofte skal skiftes hver 10-15 år så den kan jeg også nå at få skiftet en del gange i mit liv.
Psykolog har jeg gået til 2 gange, da jeg også har en svær depression, men det har aldrig rigtig hjulpet, det har da været dejligt at komme af med alle de tanker jeg har, men det har aldrig rigtig gjort mit liv nemmere at snakke med en psykolog.
Smerteklinik har jeg også været igennem, de bedste for at tage alle mine smerter er at tage 10 mg oxynorm 2 gange dagligt + pinex, men jeg kan ikke tåle den morfin mere, da det har slået min mave i stykker, efter 2 år på morfin, så det jeg får nu er 4-6 kodein + 4 pinex + 2 piller mod gigt, men heller ikke det tager alle mine smerter, og kan som regel ikke mærke forskel på når jeg tager medicinen og når jeg ikke gør.
Synes virkelig bare det ser helt sort ud.
Jeg synes bare ikke det kan passe, at man kun som 20 årig skal begynde at tænke førtidspension, jeg elsker ellers at arbejde, og jeg vil bare så sindsygt gerne have uddannelsen som social rådgiver, for unge og voksne med misbrug eller familieproblemer, for vil så gerne hjælpe andre mennesker som går igennem noget af de samme familie problemer og misbrug som jeg har og stadig er igennem, misbruget er jeg kommet ud af for 2 år siden, men familie problemer har jeg i den højeste grad, men har snart lært at leve med det.
Har nemlig en far der er skizofren og en bror der er alkoholiker, som sparkede min dør ind for 3 måneder siden og truede mig på livet med en kniv.
SUK.....
Meget skal man da igennem i livet..
jun 2008
Følger: 8 Følgere: 6 Emner: 25 Svar: 604
Jeg kan se at du har prøvet de fleste behandlere og sikkert også en masse medicin. Min mand har selv en smadret ryg/nakke og har gået på smerteklinikken i 5 år. Han var også igennem en masse medicin og hans mave sagde også stop for alle de stærke smertestillende, men så fik han smerteplaster istedet. Det tager toppen af smerterne og man skal ikke heletiden huske, at tage piller.....det skal skiftes hver 2/3 dag....det er morfin, men ødelægger jo ikke maven. Måske en ide for dig ?
På smerteklinikken gik han også til coopingsamtaler hos en smertesygeplejerske....der lære man at leve med kroniske smerter og lære at forstå, hvad det gør ved kroppen. For der følger mange andre ting med, som man måske ikke lige tænker over. Det har været en stor hjælp for ham....smerterne er der stadig, men nu kan han bedre håndtere dem.
Jeg ved ikke om du stadig er tilknyttet smerteklinikken, men jeg tror, at det er dem, som kan give dig den bedste hjælp fremover.
Og når du får styr på smerterne så kan du måske også bedre overskue din fremtid.....det behøver ikke hedde førtidspension, men du kan også få et flexjob.
Til sidst vil jeg foreslå denne side, som kan være en kæmpe hjælp når man er i "systemet" www.k10.dk
Pøj pøj med det hele....selvom det måske ser sort ud, så skal det nok gå.....du er ikke den eneste :o)
jun 2008
Følger: 1 Emner: 6 Svar: 473
Det lyder for mig som om at du allerede nu stræber efter at få førtidspension. Det tror jeg er en forkert tanke, og dernæst tror jeg også at det er utrolig svært at få bevilliget i de her tider, hvor man snakker om at man tidligst skal kunne få førtidspension som 40-årig i fremtiden.
For mig lyder det nok som om at du nok kunne klare et arbejde som noget socialrådgiver. Jeg kender til enkelte socialrådgivere som ikke har nogen egentlig uddannelse, men som faktisk er de bedste alligevel, men desværre er din unge alder nok lidt imod dig endnu.. Der er dog ingen tvivl om at du skal lufte det klart og tydeligt for jobcenter, kommune og andre der eventuelt kunne hjælpe dig i gang med et job på det område. Men sørg nu for at du har fået HELT styr på dine egne familieproblemer, før du begynder at kaste dig ud i et job hvor du pludselig skal tage andres problemer på dine skuldre. Det lyder du nemlig ikke til at være gearet til lige p.t., med de problemer du nu engang selv desværre har med i rygsækken både sygdomsmæssigt og familieært.
Jeg er selv kontaktperson for nogle unge adfærdsvanskelige i min fritid, og jeg har personligt også ryddet helt op i min fortid, før jeg er begyndt at kaste mig ud i et sådan job. Det er et stort ansvar at stå med, og det skal du være klar over fra dag 1 af.
jun 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Boliger: 1 Emner: 10 Svar: 115
Det er jeg klar over at det er et psykisk svært arbejde, men desværre også fysisk svært for mig.
Jeg mener bare at jeg om 5 1/2 år er klar til sådan et job.
Stræber bestemt ikke efter førtidspension, det er den aller sidste udvej, men jeg føler bare snart jeg har prøvet alt ang arbejde og hvad jeg kan holde til, min mave, min ryg, min hofte og har en lammelse i min fod er helt smadret, og det er virkelig noget så frygtelig pinfuldt at gå rundt med.
Susie
morfin plaster har jeg prøvet, men fik samtidig oxynorm, så kan da være jeg skulle foreslå min læge om jeg måske skulle prøve kun med plaster.
hvordan ser fremtiden ud? (slidgigt)