{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Villa 4 1967

3.958 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bolig er oprettet og stemt ind. Opret din egen bolig

Camilla K
Kvinde | 30 år | Oprettet: 12. sep 2014


Villa 4

Byggeår:
1967
Boligareal:
Huset er type-parcelhus på 114 kvm fordelt på et plan., plus carport og skur. Grunden er 800 kvm. Beliggende på Fyn.
Beskrivelse
Huset, som vi er i gang med at renovere er som sagt et helt alm. parcelhus. Huset har tre regulære værelser på mellem 9 og 14 kvm, og en stor stue, som nu hænger sammen med køkkenet afdelt med halvvæg. Huset har en fordelingsgang med entré. Herudover har huset et fint bryggers.

Af interiør har vi intet dyrt og fint, men vi går efter genbrug, 2. hand og tilbud og discount.
Jeg kan godt lide at give ældre møbler og nips nyt liv.

Hele sofaarrangementet er købt brugt har kostet 2000 kr og er fra "Sits"
Vores spisebord er et loppefund til 200 kr - og spisestolene er dog nye men er fra jysk på tilbud til 200 kr.
Vores grå skænk er købt på guloggratis til 400 kr og er malet samme farve som vores murstensvæg og så har jeg sat nye greb på til 15 kr/2 i fakta.
Mit nips er discount bortset fra kähler, men ALT kähler er købt på tilbud eller brugt, og har ikke en eneste vase som har kostet mere end 350 kr. - heller ikke jubilæumsmodellen.
Kay Boyesenaben har min svigermor hæklet til mig
Fjernsynet er et billigt vi fandt på dba
resten af møblerne er genbrug eller fra IKEA.

...og sådan bor vi hele vejen rundt. Og vi ELSKER det!

Sådan lever vi - vi finder billige løsninger som ser fine nok ud til os.
Håber dog det er noget i også kan finde inspiration i selvom vi på ingen måde bor fisfornemt! - Vi er et ungt par på 21 og 26 der lige har købt hus:)
Bemærkninger
Mig og min kæreste købte huset sommeren 2014, og vil renovere huset hele vejen rundt. (derfor er billederne ikke af samtlige rum endnu, idet vi pt. er nået til stue, køkken, og bad.) Løbende, når vi når videre med renoveringen kommer også billeder af de andre rum.
Huset har ikke været moderniseret siden det blev bygget, andet en klat maling og så har det fået nyt køkken samt bad i 2003. Resten er som da det blev bygget - også vinduer og døre. (utroligt nok)

Vi har indtil videre fået gjort følgende:
- Lagt nyt betontag + nye tagrender og gavle i fibercement
- Isoleret så der er 470mm isolering på loftet (huset var i forvejen hulmursisoleret)
- Ny loftslem er opsat, samt gangbro på loftet.
- Sat nye 3-lags vinduer samt døre i huset, med kodelås og dobbeltcylinder.
-Lavet nyt el i stue/køkken/gang - det skal der også i resten af huset.
- Lagt nyt loft i hele huset og opsat spots etc.
- Sat nyt badeværelsesarrangement ind, samt malet loftet og opsat spots her.
- omtapetseret stue/køkken - og resten af huset mangler også her.
-lagt klikgulv af ok kvalitet i hele huset.
- skiftet og flyttet radiatorer i køkken/stue - der skal også nye radiatorer op i resten af huset.
- der er kommet nyt gasfyr fra Bosh op lige inden vi overtog huset - dette fyr er altså ikke engang et år gammelt.
- skiftet bordplader samt fjernet fliser i køkken + nye hvidevarer
- revet bue-væg ned mellem køkken og stue
- sat fransk dør op som afdeler gang og stue for at få lys i gang.
- malet murstensvæg

Håber i kan finde inspiration i billederne.

Kommentér på:
Villa 4


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce