Lette og billige tips til rengøring af badeværelset

Lette og billige tips til rengøring af badeværelset

20. dec 2017
Rengør dit spejl med sort te

Ja, det lyder måske lidt mærkeligt - men garvesyren i te hjælper med at fjerne skidtet, så bryg en god kande te, tag en kop til dig selv, og brug resten til spejlet. Du skal bare væde en klud med teen, tørre spejlet over - og så er du færdig.

Rengør dit toilet med eddike og bagepulver

Hvis du ikke er så vild med skrappe rengøringsmidler, så er det her lige noget for dig. Mix en blanding af eddike og bagepulver - smør det i kummen, på de grimme steder, og lad det sidde i 15 min. Derefter skyller du efter og tørrer af.

Grapefrugt i badekarret

Endnu er kemikaliefrit tip - halvér en grapefrugt, og drys salt på. Brug grapefrugten til at skure badekarret med - så forsvinder sæberester og skidt let.

Sæbeskum forhindrer dug på spejlet

Du skal bruge helt almindelig håndsæbe, skum den op, og fordel skummet på spejlet. Tør efter og puds spejlet. Nu slipper du for at det dugger, når du har været bad.

Afkalk brusehovedet med eddike

Er dit brusehoved kalket til, så er her en let måde at afkalke det på. Fyld en plasticpose med eddike, og put den omkring brusehovedet, sæt den ordentlig fast med elastik eller måske gaffatape. Lad det sidde natten over. Og så er brusehovedet afkalket.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce